Sådan vælger du det rigtige kaninbur

Author: Rasmus Dyrbo Mikkelsen | Category: Bur, Kanin, Tilbehør | Tags: , , , , ,
Et ideelt bur til marsvin og andre gnavere (foto lavprisdyrehandel.dk)

Find et ordentligt bur til din kanin (foto: petworld.dk)

En kanin er et rigtig dejligt dyr, og det kræver ikke særlig meget at have en kanin. Man skal som minimum bare have et kaninbur, noget foder og lidt hø for at kunne give en kanin et godt hjem. Derfor er dette også et af de første dyr, mange børn stifter bekendtskab med. Kaniner er da også særdeles velegnede til børn, da de ikke kræver meget pasning, er søde og ikke er farlige. Desuden passer et kaninbur ind i de fleste haver uanset størrelse, og man kan derfor let finde plads til en kanin.

Anskaf et kaninbur, der gør rengøringen nem

Når man skal købe et kaninbur, er det især rengøringen, man skal tænke på. Selvom det kan se flot ud med et træbur med lækre detaljer, er det svært at holde denne type kaninbur rent. Træet vil desuden ændre udseende med tiden, og der er også risiko for, at dyret kan undslippe, hvis buret går i stykker. Derfor kan det være smartere at vælge et kaninbur i plastik, som nemt kan rengøres, og som ofte er nemmere at flytte rundt med. Det er altså meget mere praktisk i hverdagen, og det er også nemmere at flytte kaninburet hen til en ven, når man selv skal på ferie.

Vælg et kaninbur i den rigtige størrelse

Er planen at få flere kaniner, skal der selvfølgelig et større bur eller indhegning til. Skal man blot have en enkelt kanin, er et mindre kaninbur tilstrækkeligt, så længe man også husker at lufte kaninen en gang imellem. Et alternativ til en sele, som man kan give kaninen på og gå tur med den, er at købe eller selv lave en lukket løbegård som supplement til det normale kaninbur. Løbegården kan placeres på græs og være mobil, så man hele tiden kan flytte den videre til et nyt stykke græs, når kaninen har spist alle mælkebøtter på et område.

Se et udvalg og få inspiration dit køb af kaninbur her

Læs mere om kaninbure her:

Kanin bure findes i alle størrelser

Et kaninbur er i dag meget mere end bare en firkant

Leave a Comment